Hvalpe

D. 25. december 2008
Nu er juleaften godt overstået, og vi trængte til lidt frisk luft, så Ashley og Max kom med en tur til stranden. Det syntes de var vældig dejligt, og Max er en rigtig vandhund, så han skulle selvfølgelig ud i vandet, og Ashley var ikke sen til at følge efter. Ashley fik løbet en masse rundt, alt skulle undersøges, og Max skulle drilles, så hun var dejlig træt, og faldt hurtigt i søvn, da vi kom hjem.

D. 4. december 2008
I dag er hvalpene 8 uger. De har været hos dyrlægen og blive vaccineret, og har fået sundhedsattest/bog. Alle var fine, og lod sig undersøge uden problemer. De tager også fint på. D. 6. december flytter Anthony ind hos sin nye ejer, og næste weekend er det Alberts tur. Så håber vi bare, at Arthur og Amy også kan finde en sød familie.
Herhjemme er der fuld fart på. De er ude hver dag, og det er med at have et øje på hver finger, for de løber i alle retninger, alt skal undersøges. Vi har en meget stor have, hvor halvdelen er skovbevoksning, så der er masser af steder at gemme sig. På billedet har Amy valgt at smide sig i et stort mulvarpeskud, så bliver man så dejlig beskidt.

D. 29. november 2008
Det er efterhånden længe siden, jeg har fået skrevet på hvalpenes side, men tiden flyver af sted. Nu hvor hvalpene er blevet ældre, er der også blevet meget mere praktisk arbejde med dem, bl.a. gulvvask flere gange daglig!!! De udvikler sig fint, og der er stadig ingen, der er tilbageholdende. Det er fuld fart frem med alle fem. De er blevet chippet og øjenlyst, og den dag, de er 8 uger, bliver de vaccineret og får sundhedsattest. De er i haven dagligt, og har også prøvet at køre bil. De har også været oppe hos fårene, men det mest spændende var at spise fårelort!!
Vi har været på bytur, så de prøver at gå i line, og blive udsat for biler, cykler og fremmede mennesker. Det klarede de fint.

Ashley, Amy og Anthony leger i haven

D. 6. november 2008
Anthony, Ashley, Amy, Arthur og Albert er nu 4 uger gamle. De får nu opblødt hvalpefoder at spise, men får selvfølgelig også stadig mælk hos Jessie. De er alle meget nysgerrige, og snuser rundt, når de bliver lukket ud i stue og køkken. De vil også gerne sidde i arm, det er bare ikke nemt at have fem på en gang. Legetøjet bliver mere og mere interessant, men ellers kan man jo bide lidt i hinanden. Det afstedkommer høje skrig og hyl.

D. 30. oktober 2008
3 uger gamle, og tid for første ormekur, bwadrr. Nå, det gik nu meget nemt, bare en lille pille, der skulle langt ned i halsen. Bagefter var det tid til havresuppe. Hvalpene er blevet rigtig gode til at spise af en skål, selvom de selvfølgelig også træder op i det.
De er begyndt at lege med hinanden, og løber rundt og bjæffer. De er også begyndt at få tænder. Det er dejligt, at de er blevet mere bevidste, lige så snart de hører vores stemmer, kommer de løbende. Herligt

D. 23. oktober 2008

Så blev hvalpen 2 uger gamle. 11 dage gamle begyndte de at få øjne, og de faldt ud af fødekassen. Heldigvis har vi lavet en løbegård i forbindelse med kassen, så de blev allesammen flyttet derned. De stavrer rundt på deres små ben, det er utroligt, at de kan gå, når de er så tykke! Jessie glæder sig vist til, at hvalpene må få tilskudsfoder i næste uge.

Det er bestemt heller ikke blevet nemmere at tage billeder. Vi må vist snart investere i et nyt kamera, der er meget hurtigere.

D. 16. oktober 2008
Hvalpene er nu en uge gamle. De trives fint, og har mere end fordoblet deres vægt. Jessie er en rigtig god mor. Det er lidt svært at få skarpe billeder af hvalpene, for de flytter sig hele tiden. Nye billeder er lagt ind i albummet.
Dejlig mætte.
Hvalpe

Så kom hvalpene. 
3 hanner og 2 tæver. Se dem enkeltvis i deres fotoalbum.

Wir haben welpen.
3 Rüden und 2 Hündinnen.
Schau mal im Fotoalbum.

We have puppies.
3 males and 2 females.
Look at their photoes.
 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.11 | 16:38

Tillykke! Nu er du godt i gang med kommentarer på din hjemmeside. Husk at fortælle om det til familie og venner. Rigtig god fornøjelse
Mvh. 123hjemmeside.dk

...
07.05 | 20:58
Hvalpe har modtaget 1
07.05 | 20:57
Jessie har modtaget 1
07.05 | 20:55
Vore andre dyr har modtaget 1
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE