9/1-17
Så gik det ikke længere. Jack døde her til morgen, knap 13 år gammel.
1/3-15
Hyrdetræning
D. 21. juni 2009 kørte Jack og jeg igen til hyrdetræning hos Camilla Runchel, og vi havde igen en rigtig dejlig dag, denne gang med sol det meste af dagen (Jack og jeg skulle selvfølgelig have en ordentlig skylle regn til
sidst!!). Jeg havde forventet, at det blev samme undervisning som sidst, og selvfølgelig var der da også noget af det samme, men Camilla er rigtig god til at undervise ud fra, hvad de enkelte hunde og deres menneske kan, så vi
kom hjem med nogle nye ting, vi kunne træne. Det er også rigtig givende at se de andre og høre på, hvad de får lært. Camilla har en, efter min mening, rigtig god holdning til hundetræning. Hun er meget rolig, er konsekvent,
men truer ikke hunden, bruger ikke løvrive eller andet til at slå efter hunden, og noget må hun have gjort rigtigt, for den ene af hendes hunde er hyrde-champion.
Vi var et blandet hold både aldersmæssigt og erfaringsmæssigt,
den dygtigste og yngste var en pige på 11 år. Vi blev også ligesom sidst delt op i hold, hvor vi så skulle hyrde uden hund, og bagefter var de samme hold inde, denne gang med vores hunde i snor - det blev det ikke lettere af -
men det var sjovt og lærerigt.
Det er ikke sidste gang, jeg har været på kursus hos Camilla, det kan varmt anbefales.
Hyrdetræning
D. 18. oktober 2008 kørte Jack og jeg til Sandby ved Holbæk for at deltage i hyrdetræning. Vi kørte hjemmefra kl 6 om morgenen. Vi havde en rigtig dejlig dag hos Camilla Runchel (trods vejret - masser af regn) sammen med andre aussie-fans og en enkelt welsh corgi. Vi startede med morgenkaffe og teoriundervisning, og herefter var det ud på marken, hvor vi blev sat sammen to og to, og så skulle vi hyrde 14 får. En af os var hyrde, den anden hund! Det var svært, men også sjovt og lærerigt. Bagefter kom vi enkeltvis med vores hund i en lille roundpen med 3 får. Hundene fik et bredt læderhalsbånd og snor (eller rettere lasso) på, og så gjaldt det om at overbevise hunden om, at det var os, der bestemte. De fleste af os havde nok at se til, og ved dagens afslutning var der kun en enkelt, der nåede at få lassoen af, og træne med hunden løs. Så der er masser af hjemmearbejde at lave.
Jack klarer sig fint på udstillinger, har fået et enkelt certifikat indtil nu (2008). Flere dommere har dog gjort mig opmærksom på, at det er manglende handler-erfaring fra min side og ikke hundens udseende. det er galt med!!!
Hofter: A/B Albuer: 0 Øjne: Øjenlysning o.k.