Ashley
2. april 2010

Ashley er nu næsten 1½ år gammel. Hun er desværre temmelig sky overfor fremmede, hvilket hun viser ved at gø højt og vedholdende. Det har jo gjort, at jeg ikke har haft den store lyst til at have hende med nogen steder hen, selvom det ville være godt for hende. Vi gik til hvalpetræning, hvilket gik meget godt, og hun legede fint med de andre hvalpe, selvom de fleste helst ville lege "bunke", og Ashley ville løbe stærkt. Da vi så kom til unghundetræning, var der kun 2 chihuahua`s, så det var der ikke så meget socialisering i. Vi har dog gået ture i gågaden, og det går bedre og bedre.
Nu er vi så startet hos Anita (min agilitytræner) på et kombineret hvalpe/unghunde-hold. Vi har været til træning 1 gang, og det gik supergodt. Ashley gøede næsten ikke, hun stressede ikke, men deltog interesseret og koncentreret i træningen, og imellem øvelserne lagde hun sig afslappet ned i græsset.  Jubii!!
Fortsættelse følger.
Her leger vi i sneen hjemme hos os selv
Ashley er af egen avl. Hun er født d. 9. oktober 2008. Hun skulle have været vores nye avlstæve, men da hun er meget sky over for andre mennesker, hvilket hendes mor også har været, vil vi ikke bruge hende til avl. Hun er en glad, aktiv og lærenem hund, der allerede 6 mdr. gammel kan springe over havelågen.
Ashley
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE