Hej Anette.
Tak for din hilsen og også tillykke
med Ashley.
Det går superfint her, som du kan se
har vi fået endnu en Aussie, det er også en dreng som vi har hentet hos kennel
Easy (Anna-Lena Munkvall) lidt nord for Stockholm.
Arthur har fuldt ud accepteret ham
selvom jeg tror han nogle gange godt kunne tænke sig stadig at være
"enebarn". :)
Arthur er ellers en superdejlig hund
som elsker sin familie men alle andre kan han stadig godt undvære. Jeg vil
ellers gerne prøve at udstille ham for jeg synes jo han er superflot men han
bliver desværre meget nervøs når fremmede vil røre ham så det må jeg nok
opgive.
Men vi går til lydighedstræning og
det går superfint så vi må snart tage os sammen til at gå til prøve.
Håber det går fint hos jer, skal I
ikke have flere hvalpe?
Venlig hilsen
Arthur, Nina og familien.
En hilsen fra et-årige Arthur, 23 kg og stadig med fuld fart fremad.
Han er en rigtig dejlig hund, stærkt knyttet til familien men ikke så mistroisk over for fremmede som han var som hvalp.
Han er meget aktiv når vi er ude men finder fint ro herhjemme . helst i sofaen.. :).
Desværre tiltagende halt på højre bagben, han er røntgen fotograferet uden der er fundet nogen årsag, knæ og hofter ser fine ud så vi håber det bare er vokseværk der går over med tiden.
Og så er vi så småt på jagt efter en "lillebror" til ham, vi håber på at kunne få en hvalp til næste forår eller sommer men da de jo ikke ligefrem laves på samlebånd så er man nødt til at forhøre sig rundt omkring allerede nu.
Venlig hilsen Nina og Arthur
Arthur har udviklet sig til en flot, kraftig bygget hanhund. Han er glad for sin familie, men ligesom sin søster Ashley bryder han sig ikke om fremmede. Håber, det kommer ligeså stille, mor Jessie var heller ikke glad for fremmede, men det går rigtig godt nu.
Hej Allesammen.
Også en påskehilsen fra Arthur og hans
familie.
Som hos de fleste andre Aussier er der
også fuld fart på Arthur, han elsker at løbe og lege med fodbold,
frisbee og andre sjove ting.
Han er kvik og lærenem og det går fint
fremad både på træningspladsen og i hjemmet.
Han er også rigtig god til at omgås de
andre hunde men fravælger også dem der ikke gider løbe! :)
Selvom han er meget aktiv er han lidt af
et "hyggedyr" herhjemme og kan ofte findes i sofahjørnet med alle 4
poter lige i vejret.
Han er højt elsket i familien og måske
lidt forkælet..
Eneste minus ved Arthur er at han bliver
ved at være meget sky og tilbageholdende overfor fremmede, vi træner
det ellers meget og har gjort det fra start men det er ikke sådan lige
at få overbevist ham.
Faktisk er det kun "hundefolk" der kan
komme i nærheden af ham uden ballade og det er lidt belastende i det
daglige, han ser jo så sød og venlig ud så vi møder masser af mennesker
der gerne vil hilse på ham.
Det lader sig da også gøre i de fleste
tilfælde men kun hvis vi straks udstyrer folk med masser af godbidder.
Men ellers er alt som sagt perfekt, god
påske til jer alle.
Mvh.
Nina Hagedorn
|